Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Enghave Remise

Velkommen til Enghave Remise

Vi er en integreret daginstitution, der bor på grænsen mellem Vesterbro og Sydhavnen. Vi har 4 grupper i vuggestuen og 3 grupper i børnehaven.

Normalt holder vi til på Enghavevej 88. Indtil sommeren 2026 bor vi dog midlertidigt i et hus på Scandiagade 102, mens vores eget hus bliver renoveret.

Enghave Remise har tidligere været en idrætsinstitution. Det er vi ikke længere - men vores interesse for bevægelse er stadig stor, og vi laver bevægelsesaktiviteter med børnene hver dag. Vi er dog også optagede af både natur, udeliv og kreativitet, og de emner fylder også meget i børnenes hverdag.

Derudover har vi en spirende interesse for science, og vi øver os i at udforske og være nysgerrige på science sammen med børnene.

Læs mere om vores pædagogiske afsæt og værdier her.

Vores hus på Enghavevej

Vi glæder os til at flytte tilbage til Enghavevej i et helt nyrenoveret hus med god plads til at lege, udforske og bevæge os.

Her får vi helt nyistandsatte rammer med rigtig gode forudsætninger for at indrette en daginstitution, hvor vi kan give børnene en hverdag med både sjove og rolige aktiviteter. Vi får også et stort udendørsareal med to legepladser, bålplads, balancebane, klatrestativer og meget mere.

Når vi er tilbage på Enghavevej i 2026, har vi planer om at genoptage vores samarbejde med Vestia Boldklub og København Ajax Håndbold. Her har vi adgang til indendørs og udendørs boldbaner. Dem har vi tidligere brugt en del - blandt andet på faste legedage om eftermiddagen, hvor forældre til de store børn kan mødes sammen med foreningsrepræsentanter til forskellige boldlege. Det ser vi frem til at vende tilbage til.